Vil du være en del af vores mangfoldige frivillig-gruppe?

Hvad kan du blive en del af?

Stoppestedet åbnede som værested i 1994, men er i dag mere end et åbnet anonymt værested, vi har mange aktiviteter som frivillige kan blive en del af, både i og uden for huset.

Det kan f.eks. være;

  • Frivillige der giver sig tid til en snak og gåtur
  • Nogen sætter aktiviteter i gang, måske spille et spil eller tage på en udflugt til et byens mange kulturtilbud.
  • Vi har også frivillige der sætter deres særlige talenter i spil, f.eks. som frivillig i Peer to Peer, ansvarlig for banko eller som kok i værestedet.

Mulighederne er mange og vi har ca. 80 frivillig i vores mange forskellige aktiviteter.

Fælles for alt hvad vi laver er, at vi arbejder for at skabe fællesskaber, hvor man som sårbar kan komme og være sammen med andre under trygge forhold. Vi ved at det har betydning, at man er en del et trygt fællesskab, og at det er med til at give mod på og overskud til at være sociale i andre sammenhænge.

Som frivillig hos os er du med til at bringe en lille af del af verden udenfor ind. Det er af stor betydning at brugerne møder forskellige mennesker, og har mulighed for at finde én de snakker godt med eller måske én som de deler interesser med.

De frivillig er med til at sikre, at vi møder hinanden i øjenhøjde og at man ikke behøver at være en anden end den man er, uanset om det er en god eller en dårlig dag.

Dig & din frivilligrolle

Da vi har mange forskellige frivilligroller hos os, er der god mulighed for at du kan lave noget du brænder for.

Et eksempel:

Sofie er 29 år og pt ledig og vil gerne gøre en forskel som frivillig, hun har hørt om os fra ven der engang var frivillig her. Hun udfylder vores kontaktformular på vores hjemmeside, og bliver indkaldt til en personlig samtale 10 dage senere.

Til samtalen fortæller Sofie hvorfor hun har henvendt sig, og fortæller at hun pt har ret meget tid, da hun er jobsøgende. Hun præsenteres for de forskellige frivilligroller, samtidig med at vi pejler os ind på hvad Sofie gerne vil have ud af at være frivillig.

Sofie er mest interesseret i vores værested, og hun får en rundvisning samme dag. Vi laver aftale om hvornår hun starter og hun hilser på den medarbejder som tager imod hende første dag.

Sofie falder godt til i værestedet og vælger at komme 1 gang om ugen i 3 timer. Hun hjælper med madlavning i starten efter noget tid har hun lært brugeren at kende og få nogle gode snakke over et spille kort eller en kop kaffe.

Hvordan bliver du frivillig hos os?

Hvis du gerne vil være med i vores frivilligaktiviteter, kan du starte med at udfylde vores spørgeskema elektronisk her.

Når vi modtager dit ansøgningsskema, vender vi tilbage til dig indenfor en uge og laver en aftale om en samtale i vores lokaler i
Jernbanegade 24b.

Til samtalen vil vi snakke om hvilke opgaver du som frivillig kan hjælpe med og besvare spørgsmål fra dig.

Det er vigtigt at du har overvejet, hvor meget tid du har til frivilligt arbejde, det giver det bedste afsæt for at få afstemt forventninger til vores samarbejde.

Introduktion

Så er du i gang og som ny frivillig vil du altid følges med erfarne medarbejder eller frivillig de første par gange. Den første tid som frivillig, bruges til at både du og vi afklarer om det er det rigtig frivilligjob for netop dig.

Når begge parter har haft mulighed for at se hinanden an, vil vi sætte gang i opstarten.

Opstart

Vi har en fast procedure hvor vi udfylder en samarbejdsaftale, hvor du bl.a. skriver under på tavshedspligt, dette vil ske efter de først 2 gange.
Vi tilbyder alle frivillig at deltage i vores interne undervisningsprogram, som strækker sig over 3 x 2 timer.

For Peer-frivillige er der mulighed for at deltage i et længe undervisningsforløb, læs mere HER.

Vi har også tradition for at holde to sociale arrangementer årligt, hvor alle vores 80 frivillig er inviteret.
De afholdes møder for frivillige hver 6. uge, som vi også forventer at du deltager i med jævne mellemrum.
Har du spørgsmål forud for ansøgning, så er du altid velkommen til kontakt Frivilligkoordinator eller ansatte her.

Appvagt

Nogle frivilliggrupper bruger et elektronisk bookingsystem. Inden man bruger det, skal man oprettes af en koordinator. Når du er oprettet, vil du modtage en mail med brugernavn og adgangskode. 

Telefon